Botox i panden

De færreste har lyst til at leve et udtryksløst liv blot for at undgå rynker, og selv med tiden kan man nok ikke undgå, at huden alligevel vil rynke, når tidens tand vises på kroppen. En injektion af Botox kan dog ret nemt afhjælpe rynker i panden.

Hvad koster Botox i panden?

Af alle de forskellige ansigtsoperationer og andre kosmetiske indgreb, som du kan få foretaget, så er Botox i panden en af de mere prisvenlige muligheder. Priserne kan variere fra klinik til klinik, ligesom den konkrete pris vil afhænge af netop din situation etc.

Du kan dog generelt forvente priser på Botox i panden på omkring 2.000 kroner. Priserne afhænger af flere forskellige ting, men typisk vil den konkrete pris, som en klinik oplyser til dig, være den mindste pris.

Nogle klinikkers priser er inklusiv de 6 % til den lovpligtige patientforsikring, mens beløbet hertil kommer oveni i form af et gebyr ved andre klinikker.

Billigere efterfølgende Botox-behandling med længere effekt

Vi smiler, griner, bekymrer os og rynker panden, og vi misser med øjnene mod skarpt lys. Alt dette og en masse andet er med til at gøre huden rynket. Rynker som disse kaldes mimiske rynker, og de kommer af, at du bruger ansigtets muskler.

Botox i panden virker ved at lamme din pandemuskel, sådan at den får fred og ro, så huden kan glatte sig ud. Efter noget tid vil effekten af Botoxen aftage, og du vil derfor kunne få brug for opfølgende Botox.

Alle behandlinger med Botox i panden går hurtigt, selv hvis du kræver en større mængde. Behandlingstiden per gang kan tage alt fra 10 til 30 minutter. I særlige tilfælde kan det tage lidt længere tid.

Når først du har fået den første Botox-behandling, vil de efterfølgende Botox-injektioner være billigere. Disse vil typisk koste omkring 1.000 kroner.

Hvor længe varer en behandling med Botox i panden?

Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på, hvor lang tid du kan have glæde af Botox-behandlingen.

Nogle vil have effekt af Botoxen i blot tre måneder, mens andre kan forvente et halvt års effekt. Det varierer, da den enkelte krop er unik, og da der er forskel på, hvor nemt kroppen har ved at vænne sig til den injicerede Botox.

Heldigvis er en Botox-indsprøjtning i panden en mere overkommelig pris at betale, og det kan være givet godt ud, hvis du gerne vil slippe af med rynker i panden eller bekymringsrynker mellem øjenbrynene.

Kan du komme af med bekymringsrynken uden Botox?

Måske, men sandsynligvis nej. Rynker, folder og andre uperfektheder kommer med alderen, og for nogle er de så nedslående, så behandling er den eneste løsning.

En indsprøjtning med Botox er i hvert fald en nem og hurtig måde at fikse problemet på, men hvis du er heldig, kan du have succes med at lave nogle øvelser, som mindsker dine bekymringsrynker.

Både Botox og øvelser vil kræve noget tid. Der går ca. 2 uger, inden du kan se det endelige resultat efter en Botox-behandling.