Alle kan få rynker, poser og rander under øjnene. Der kan være mange grunde til, hvorfor du gerne vil have filler eller botox under øjnene, men inden du får behandling, er det en god idé at læse om selve behandlingen, eventuelle bivirkninger/risici samt hvad det koster at få lavet.
Hvad koster det at få filler under øjnene?
Hvis du ikke ser så ung og frisk ud, som du før har gjort, så kan det være, at filler under øjnene er den rette løsning for dig. Der findes andre alternativer til behandling, nemlig creme og operation, men for mange er en fillerbehandling en gylden middelvej mod et godt resultat.
Prisen på en fillerbehandling kommer an på, hvilket fillerprodukt du får sprøjtet ind under huden, ligesom det kommer an på omfang, sted, mængde og forskelle mellem de forskellige klinikkers priser.
En fillerbehandling med eksempelvis 1 ml Juvéderm kan koste fra 2.000-3.000 kroner. Ergo koster det mere, hvis du skal have flere milliliter injiceret under huden. Du kan også få andre produkter såsom Restylane filler injiceret, og det kan koste både mindre og mere end de 2-3 tusind.
Du kan se prislister på nogle danske klinikkers hjemmeside, og dem der ikke har prislister, er du nok nødt til at henvende dig til for at få en pris. Vær opmærksom på, at der kan være variationer internt på den enkelte klinik, da din situation kan gøre, at det enten bliver dyrere eller billigere end deres listepris.
Hvad hjælper filler under øjnene på?
Filler hjælper din hud med at få fylde. Det er især gavnligt for folk, der er lidt oppe i årene, hvor huden er blevet rynket og slap. Filler kan til dels også hjælpe mod poser og rander under øjnene, men ofte vil det være sådan, at jo mere omfattende problemet er, jo mere drastisk vil løsningen være.
Aldring og tyngdekraft samt levevis er alt sammen ting, som påvirker din hud. Derfor får nogle mennesker rynker, rander og poser under øjnene tidligere end andre. Du kan udsætte alderdommen en smule ved at forynge dit udseende. Om du vælger filler fra Juvéderm, Restylane eller et andet mærke er helt op til dig.
Er der nogen risici forbundet med at få filler eller botox under øjnene?
Ja, det er der. Lige så snart du gør noget som helst her i livet, er der risici. Du kan også udsætte dig selv for risici ved at bruge ganske almindelig sæbe, parfume og creme. Heldigvis er risikoen begrænset, når du får indsprøjtet filler eller Botox.
Risikoen, når det gælder fillers, er ofte begrænset til milde symptomer såsom infektion, blå mærker/blåt øje, rødme, ømhed og mindre blødninger.
Når der sprøjtes væske ind i huden, er det meget naturligt, at du vil opleve en reaktion herpå, men i de fleste tilfælde vil bivirkningerne ved filler under øjnene gå over i løbet af kort tid.
Selve behandlingen vil ofte kun tage omkring en halv time. Det kan tage længere tid, hvis du skal have indsprøjtet filler flere steder.