Rynker i panden kommer til de fleste mennesker. Det er blot et spørgsmål om tid. Uanset om du er ung, midaldrende eller gammel, kan du have et ønske om at gøre noget for at komme af med panderynkerne. Du kan læse mere om rynker i panden her på siden.
Hvad koster det at få behandling for panderynker?
Du har flere forskellige muligheder for at mindske eller komme af med rynkerne, og det er:
- Pandeløft
- Botox
- Filler
Den billigste løsning er Botox, men det er nok også den løsning, der holder i kortest tid. Du kan forvente at skulle betale omkring 2.000 kroner for denne behandling.
Fillerbehandling er også ret billigt, og det kan typisk koste fra 1.500 til 3-4.000 kroner. Prisen afhænger af mængden af filler, du får indsprøjtet, og det afhænger også af antallet af injektioner. Ligesom Botoxen er filler også en ikke-permanent løsning. Den aftager typisk efter 6-12 måneder.
Sidst men ikke mindst kan du få en operation. Det kan være et pandeløft, og det koster nemt helt op til 50-60.000 kroner. Et mindre kompliceret pandeløft kan dog koste en del mindre, og disse kan fås til ca. 10.000-20.000 kroner.
Hvorfor opstår rynker i panden?
Mennesker er udtryksfulde væsner. Det betyder, at vi rynker panden, løfter øjenbrynene og laver anden mimik, som får vores ansigtsmuskler til at arbejde. For unge mennesker er det typisk ikke et problem, da huden endnu er elastisk og i stand til at glatte sig ud igen.
Men for mange andre er der risiko for, at huden ikke kan komme tilbage på plads. Efter et udtryksfuldt liv med både op- og nedture, er det meget naturligt, at panden får rynker. Jo ældre du er, jo flere og dybere rynker vil du formentlig have.
Rynker i panden som ung?
På trods af at aldring er den primære årsag til rynker i panden, så kan panderynker også forekomme hos unge mennesker. Særligt som ung under 30 år er det trælst at opdage, at linjerne i panden ikke forsvinder men blot bliver dybere rynker.
Når du først har rundet de 40-50 år, er det måske lidt mere ligegyldigt, om du har rynker i panden, men hvis du er ung, kan du være særligt plaget af panderynker, da de kan få dig til at virke ældre, end du er.
Andre muligheder for at fjerne rynker i panden?
Inden du beslutter dig for, om du vil nøjes med at prøve cremer, eller om du vil have behandling eller en operation, er det en god idé at konsultere fagpersonale på en klinik, som kan informere dig og dermed hjælpe dig med at træffe den beslutning, der er mest velegnet til dig.
Hvis du ikke ønsker at gøre ingenting ved dine rynker, kan du prøve at lægge dit liv om, så du lever sundere og får mere naturligt A-vitamin, men hvis det ikke virker, eller du er utålmodig efter at se resultater, kan du også overveje kirurgiske indgreb.
De kirurgiske indgreb omfatter ting såsom fedttransplantation i ansigtet samt ansigtsløft og pandeløft.