Rynker er sjældent kønne i sig selv. Derfor er det forståeligt, hvis du har et ønske om at komme af med dine rynker ved og omkring munden. Uanset hvad du beslutter dig for, håber vi, at du bliver lidt klogere på, hvad der kan gøres ved de uønskede rynker.
Hvad koster det at fjerne rynker ved og omkring munden?
Behandling med filler eller Botox i mundområdet i ansigtet er en gylden middelvej for mange, hvor cremer ikke er nok, og hvor operation eller andre metoder til at komme de uønskede rynker til livs er for drastiske.
Du vil ofte kunne få en filler- eller Botox-behandling for 1.500 til 3.000 kroner. Prisen er højere, jo mere du skal have lavet. Hvis du har mange rynker omkring munden, kan det derfor godt være, at prisen bliver dobbelt eller måske tre eller fire gange så høj.
Kort sagt kommer prisen an på mængden, antallet af indsprøjtninger og andre faktorer.
Brug for finansiering af behandlingen?
Hvis du blot skal have en enkelt eller to injektioner med filler eller Botox, har du formentlig råd til at betale med det samme, men hvis det ikke er tilfældet, eller hvis du skal have en stor omgang under nålen, er det tit en mulighed at få betalingen delt op, så du kan betale i mindre rater men over længere tid.
Så kan du bedre budgettere med behandlingen, og du er fri for at skulle have mange penge op af lommen på én gang.
Det kan være en god idé at undersøge flere klinikkers priser, deres omdømme og lignende, inden du kontakter dem for at høre om en pris. Så er du fri for at spørge ind til priser ved en klinik, hvor du måske reelt ikke er interesseret i at få behandling.
Hvilke rynker ved munden kan behandles?
Stort set alle. Mange klinikker kan tilbyde behandling af rynker med enten Botox eller filler såsom Restylane og Juvéderm.
De rynker, der ofte behandles med et af disse midler, er:
- Smilerynker ved munden
- Rynker ved mundvigen
- Rygerynker
- Nasolabiale linjer
- Marionette-linjer
Andre rynker kan muligvis også behandles, fjernes eller i det mindste mindskes på de fleste klinikker. Mange klinikker kan også tilbyde operationer såsom fedttransplantation i ansigtet.
Er der bivirkninger ved behandlingen af rynker ved munden?
Ja, det kan der være. Ved injektion af væske i ansigtet kan du opleve rødme, irritation, kløe, ømhed og hævelse. Disse bivirkninger er ofte milde og går over i løbet af få dage. Der kan være andre og mere alvorlige bivirkninger, men i så fald vil klinikken informere dig forud for eventuel behandling.
Hvad kan du gøre for at mindske rynker?
Det bedste middel mod rynker er ungdom, men vi bliver alle ældre, og rynkerne kommer med tiden. Der er kun få ting, du kan gøre for at mindske rynker, men hvis du er heldig blot at have smilerynker, så er de nok ikke de værste rynker, man kan have.
Rynker kan mindskes med creme og sund levestil men nok ikke helt undgås.