Baldeimplantater

Uanset om du er slank eller ej, kan du have et brændende ønske om at få lavet din numse større. Det kan du eksempelvis gøre med baldeimplantater, men du kan også få indsprøjtet fedtceller i dine baller. Der er flere muligheder, når det gælder numseløft/større numse.

Hvad koster baldeimplantater og fedttransplantation?

Umiddelbart ville man ikke mene, at prisen på et balleløft kan sammenlignes med prisen på at få lavet en større numse, men det kan det ofte godt. Det er, fordi et numseløft ikke er et egentligt løft men blot en forstørrelse af balderne.

Uanset om du staver baller med to l’er eller et l og et d, så er der her tale om bagdelen.

Nogle klinikker fraråder, at du får baldeimplantater, mens andre gerne vil lave operationen. Hvis du gerne vil have baldeimplantater, må du forvente, at det koster omkring 30.000 kroner.

Hvis du gerne vil slå to fluer med ét smæk og samtidig undgå baldeimplantater, som kan give alvorlige komplikationer, kan du overveje transplantation af eget fedt i stedet. I så fald må du forvente at komme af med ca. 50.000 kroner.

Hvad er forskellen på implantater og transplantation?

Baldeimplantater er silikoneklumper, der lægges ind i bagdelen via et kirurgisk snit i hver balde. Silikonen er dermed meget lig brystimplantater – de såkaldte silikonebryster – og det er dermed et fremmedlegeme, som lægges ind i kroppen.

Transplantation af fedt fra et sted på din krop og til balderne tjener to formål: Nemlig at mindske størrelsen på donorstedet og øge volumen i ballerne, der hvor fedtet sprøjtes ind.

Ulempen ved at få baldeimplantater er, at der er flere ting, der kan gå galt, og efter operationen kan du eksempelvis ikke ligge på ryggen, og det anbefales, at du går med kompressionsbukser samt undgår at dyrke sport i et par måneder efter.

Hvis du derimod får lavet numsen større ved hjælp af eget fedt, er der færre restriktioner efter behandlingen, og de største udfordringer er i forbindelse med donorstedet, hvor du eventuelt skal anvende kompression i 1-3 uger.

Om du vælger det ene eller det andet, når du gerne vil have et balleløft, er selvfølgelig op til dig.

Hvordan foregår et balleløft?

Som nævnt tidligere, så er et balleløft ikke et egentligt løft men blot en forstørrelse.

Balleløftet foregår enten ved, at en kirurg skærer huden på ballerne op, så der kan skabes et hulrum og lægges implantater ind. Alternativt får du fjernet fedt fra ét sted på kroppen, hvorefter fedtet bliver renset og injiceret i dine balder.

Alt efter den løsning du vælger, hvis du vælger at få behandling/operation, så er der forskellige retningslinjer, du skal være opmærksom på. Din klinik vil kunne informere dig om detaljerne, ligesom de kan sørge for at give dig betænkningstid efter en indledende konsultation.

Hvad er bivirkningerne ved at få lavet større baller?

Der er flere bivirkninger ved at få lavet større baller med implantater, men sjældne bivirkninger for fedttransplantation omfatter:

  • Infektion.
  • Blod- og væskeansamling.
  • Ujævnheder.
  • Pigmentforandringer.
  • Føleforstyrrelser.