Hvis du er en kvinde med pærefacon, så tager du primært på i mave-, hofte- og lårregionerne. Inderlårene kan være særligt irriterende, hvis de er for store. Hvis du har slanket dig eller allerede er slank, men stadig har store lår, kan du overveje behandling såsom fedtsugning eller operation.
Hvad koster fedtsugning af inderlår?
Ofte koster fedtsugning af inderlår 15.000-25.000 kroner. Der kan være store forskelle på prisen mellem de forskellige klinikker, og du kan forvente at skulle betale mere i storbyer såsom København og Aarhus.
Prisen ligger typisk mellem 15 og 20 tusind for en fedtsugning af inderlår, men lige så snart prisen kommer over 20.000, skal du være opmærksom på, at du ikke kan betale kontant på grund af bekæmpelse af hvidvaskning.
Hvad koster det, hvis fedtsugning ikke er nok?
Et alternativ til fedtsugning af inderlår er et lille eller stort lårløft, hvilket typisk er markant dyrere, da det ikke blot er fedt, der suges ud af låret, men da der decideret skæres et snit i låret, hvorefter overflødigt fedt kan fjernes. I en sådan operation kan man også stramme huden op.
Mange klinikker laver både lårløft og fedtsugning i samme ombæring, og det kan derfor være det bedste valg, hvis din hud er slap og blot vil blive slappere, hvis du får lavet en fedtsugning.
Prisen på lårløft kan svinge fra 40.000 til 50.000 kroner. Lokale priser kan være enten højere eller lavere, da der er mange faktorer, der påvirker klinikkernes priser.
Hvad er fordelene ved at have slanke inderlår?
Der er åbenlyse fordele ved at have en slank og veltrænet figur i det hele taget, men fordelen ved at have slanke inderlår er, at du bedre kan undgå gnidesår mellem det øverste af lårene. Dette betyder også, at du har mindre risiko for at slide dine bukser op ved, at stoffet gnider mod hinanden.
Andre fordele ved at have mindre fedt på lårene er, at du får ekstra selvtillid, hvilket kan forbedre både dit syn på dig selv og din kropsholdning, hvilket igen kan forbedre andre menneskers opfattelse af dig.
Hvordan får man mindre lår?
Dine valg angående at få mindre lår kommer an på din vægt, din genetik, dine ønsker til træning og andre ting. Hvis du vejer for meget, kan du ikke få en fedtsugning, før du har fået et mindre BMI, så allerede inden du overvejer fedtsugning eller operation, kan det være afgørende at lægge din livsstil om.
Vejen til at få mindre lår kommer som sagt an på flere ting, men overordnet set kan du gøre en eller flere af følgende ting:
- Motionere for at tabe dig, hvis du vejer for meget.
- Styrketræne dine lår, så du får tonede muskler.
- Prøve diverse cremer eller anden behandling.
- Gå med slankende og kropsholdningsændrende tøj.
- Få en fedtsugning.
- Få en operation (et lårløft).
- Prøve alternative behandlinger såsom nedfrysning af fedtceller.
Det er langt fra alle metoder, der er lige effektive, og det er heller ikke alle metoder, der er permanente