Fedttransplantation

Hvis du har leget med modellervoks som barn, har du måske som voksen et ønske om, at det var lige så nemt at forme din egen krop. Med moderne teknologi er det muligt at lave fedttransplantation. Du kan dermed forme din krop, som du ønsker. Læs mere om fedttransplantation herunder.

Hvad koster fedttransplantation?

De priser du kan finde på de enkelte klinikkers hjemmeside er ofte fra-priser, og du kan dermed forvente, at den samlede pris bliver højere, end den de har listet på deres hjemmeside.

Den endelige pris vil afhænge af netop din situation og din hud samt andre faktorer, der kan påvirke transplantationen, men overordnet set kan du forvente følgende priser:

  • Til balder: Ca. 50.000 kroner.
  • Til læber: Ca. 10.000 kroner.
  • Til ansigt: Omkring 15.000 kroner.
  • Til bryster: Omkring 40.000-50.000 kroner.
  • Til øvrige områder: Alt fra 5.000 til 20.000 kroner.

Rabatter, frapriser og finansiering

Der kan ofte være fordele ved at samle flere fedttransplantationer i én omgang, da mange klinikker giver tilbud på supplerende transplantationer af fedt.

Da en del af fedtcellerne ikke vil overleve at blive flyttet, kan du derfor have brug for en opfølgende transplantation. Denne vil ofte være markant billigere end den første.

Du kan finde frapriser på mange klinikkers hjemmeside. Det er en fordel for dig som betalende patient, da du ved, hvad du kan forvente at komme af med. Den endelige pris fastsættes i forbindelse med konsultation.

Da nogle fedttransplantationer kan være meget dyre, er det en god idé at spare op på forhånd. Alternativt kan du undersøge, om du kan få behandlingen på afbetaling (finansiering).

Hvor kan du få flyttet dine fedtceller fra og til?

Særligt for kvinder kan der være et ønske om at flytte fedt fra ét sted på kroppen til et andet. Kvinder har det nemlig med at have større fedtdepoter på mave, hofter og lår, hvilket gør disse steder perfekte til donationsområder.

Du kan få flyttet fedt fra steder på kroppen, hvor der er ekstra fedt, som du gerne vil af med, og du kan få flyttet det til de steder, hvor du mangler fylde. Det vil typisk være læber, balder, bryster og ansigt.

Du har dog mulighed for at få taget fedt fra andre steder, end dem der er nævnt her, ligesom du også kan få fedttransplantationer flere steder. Kontakt en klinik for at få en konsultation, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Hvem kan have glæde af fedttransplantation?

Både mænd og kvinder kan have glæde af fedttransplantationer. Det er særligt dem der er nogenlunde slanke, men som har genstridigt fedt, de ikke kan komme af med, der har glæde af det.

Hvis du er ung, kan det være en idé at vente, til du er blevet lidt ældre, inden du får transplanteret fedt. Du skal være mindst 18 år for at få lavet fedttransplantation.

Fedttransplantationer er en permanent formning af kroppen for de fedtceller, der overlever processen. Det kan dog ikke forhindre dig i at tage på eller tabe dig.