Juvederm

Hvis du er interesseret i at læse om, hvad Juvederm fillerbehandling i ansigtet er, hvad det koster, og hvad fordelene og ulemperne ved denne form for kosmetisk behandling er, så håber vi på at kunne gøre dig mere afklaret i de følgende afsnit.

Hvad koster en Juvederm ansigtsbehandling?

Prisen på en Juvederm ansigtsbehandling afhænger primært af injektionssted og mængde af indsprøjtet væske. Jo mere Juvederm du får injiceret under huden, jo dyrere vil det typisk være. Andre faktorer kan også spille ind.

Du kan forvente priser på omkring 1.000 til 3.000 kroner for en enkelt, mindre behandling. Et ansigt er heldigvis begrænset i størrelsen, og det er også begrænset, hvor mange/få milliliter der injiceres. Ofte vil det blot være 0,5 eller 1 ml, du får indsprøjtet per injektion.

Skal du få lavet en Juvederm fillerbehandling?

En Juvederm fillerbehandling er oplagt, hvis du døjer med rynker i ansigtet. Det kan både være på huden (pande, kinder og lignende) og ved eller i læberne.

Der findes forskellige produkter inden for Juvederm behandling, når det gælder ansigtet, og hvad du vælger kommer an på, hvilke områder du gerne vil forskønne, og hvad den sundhedsfaglige person mener er bedst for dig. Til syvende og sidst er valget dit, men det kan være en fordel at lytte til en fagperson.

Hvad er Juvederm?

Juvederm-behandlingen indeholder et naturligt stof, som din krop efterhånden vil bearbejde, hvorefter effekten af behandlingen mindskes. Netop fordi stoffet er naturligt, er risikoen for at få en allergisk reaktion og/eller infektion meget lille.

Uanset hvor du får lavet en Juvederm fillerbehandling, kan du forvente en maksimal varighed på halvandet år. I de områder i ansigtet, hvor huden bevæger sig mere på grund af den underliggende muskulatur, må du forvente en kortere varighed.

Juvederm er et brandnavn og indgår i det internationale firma Allergans produktportefølje. Juvéderm er et registreret varemærke, som sælges i mange forskellige lande via forhandlere/klinikker. Nogle af Juvederms produkter omfatter Volabella, Volift, Voluma og Ultra Smile.

Fordele og ulemper ved at få en Juvederm fillerbehandling

Den klareste fordel ved at få indsprøjtet et Juvederm-produkt under huden er, at det kan mindske rynker. Med tiden forsvinder det naturlige fedtlag under huden, og det kan få huden til at folde og rynke. Når du får indsprøjtet en væske, strammer det huden lidt op, og gør den glattere.

En ulempe ved behandlingen er selvfølgelig, at det koster lidt penge, og at effekten aftager med tiden.  Men hvis du er træt af rynker i ansigtet, så kan det dog være dét værd at få foretaget en Juvederm fillerbehandling.

Kontakt en kirurgisk klinik for at høre mere

Når du kontakter en fagperson eller en skønhedsklinik, kan du få afklaret de spørgsmål, du end måtte have, og du vil ofte også kunne få oplyst en estimeret totalpris. En fagperson kan også hjælpe dig med at afklare, hvilke områder i ansigtet, som kunne have gavn af en Juvederm fillerbehandling.

Det anbefales, at du altid er velinformeret, inden du går i gang med at få behandling.